Danske og europæiske klimakrav. Hvad skal din virksomhed leve op til i 2022?

Det forløbne år har været hektisk for ejendoms- og byggebranchen i Danmark, men også for resten af EU. Dette skyldes et stort antal nye regulativer i kampen for at støtte omstruktureringen af bygge- og ejendomssektoren, så den er klar til den bæredygtige og grønne tidsalder. Det betyder øget pres for renovering og digitalisering af den eksisterende bygningsmasse og ejendomme, som både skal sikre en reduceret udledning af CO2-emisionner (CO2e) fra ejendomme, samtidig med at lovgivningen nationalt og på EU-plan forsøger at bringe greenwashing til livs gennem øgede dokumentationskrav, til grøn markedsføring og lignende.

Da dette er en enorm manøvre og et klart paradigmeskifte, omfatter disse foranstaltninger en betydelig mængde national lovgivning og EU-lovgivning, delegerede retsakter osv., men hvad betyder det for dig som ejendomsinvestor eller -administrator i den nærmeste fremtid, og hvilke trin skal du prioritere først?

Vi giver dig et overblik over kommende regulativer i 2022, så det bliver lettere for dig at prioritere dine interventioner.

... men først:

Din virksomheds bæredygtighedspåvirkning ved hjælp af miljømæssige, sociale og statslige (ESG) nøgletal.

I henhold til EU Direktivet om ikke-finansiel rapportering (NFRD) af 2014 skal alle store virksomheder i regnskabsklasse C og alle virksomheder i regnskabsklasse D implementeres efter § 99 a i Årsregnskabsloven fra 2018, bl.a. informere om virksomhedens klimapåvirkning.

I praksis betyder det, at hvis din virksomhed falder ind under disse regnskabsklasser, skal den pr. 1. januar 2019 sammen med ledelsens rapport offentliggøre en redegørelse for CO2-emissioner i forbindelse med virksomhedens aktiviteter.

Dansk lovgivning i 2022

Energibekendtgørelsen §§ 14-17

Fra 1. januar 2022 skal oplysninger om slutkunder og slutbrugeres faktiske varme- og køleforbrug gives månedligt, forudsat at varme- og kølemålerne aflæses eksternt. Som ejendomsejer og administrator er det også vigtigt at huske på, at der ud over disse månedlige forbrugsoplysninger pr. 31. december 2020 skal oplyses om brændstofsammensætningen, hvis ejendommen opvarmes med fjernvarme. Endvidere skal slutkunderne informeres om den årlige emission af drivhusgasser fra de energikilder, der anvendes til opvarmning - men kun hvis den samlede nominelle termiske effekt er mere end 20 MW.

Europæisk lovgivning i 2022

Mange har sikkert hørt om EU Taksonomiregulering, såvel som både NFRD og Forordning om bæredygtig finansiel oplysning (SFDR). Hertil skal nævnes den fremtidige køber af NFRD, nemlig Kommissionens forslag til Direktivet om rapportering af virksomhedernes bæredygtighed (CSRD), som Kommissionen forventer at være afsluttet inden sommeren 2022.

Navnlig taksonomi er notorisk kompliceret og indeholder flere hundrede delegerede retsakter og retningslinjer, og der vil være flere delegerede retsakter i 2022.

Men hvad skal du som ejendomsejer prioritere først, og hvad vil der ske i 2022?

Vi vil give et overblik over dette ved at gennemgå, hvilke dele af de enkelte regler, der træder i kraft i 2022. Da NFRD er fra 2014 og fuldt implementeret, og CSRD ikke forventes afsluttet før 2022, vil vi ikke gennemgå dem. Det er dog relevant at nævne, at CSRD forventes at omfatte alle store virksomheder og derfor ikke kun, som det er nu, virksomheder med +500 ansatte. Derudover vil der også være regler for bæredygtig og grøn markedsføring for børsnoterede ikke-finansielle SMV'er.

EU-taksonomi

Taksonomi sætter rammerne for grønne investeringer og for, hvordan bæredygtighed i bred forstand skal indgå som en del af at drive forretning. Da bygninger og byggeri udgør en meget stor del af de samlede CO2e-emissioner, fastsætter Taxonomy et sæt regler for opførelse, erhvervelse og ejerskab af ejendomme og for hvad der kan vurderes som grønne investeringer.

At fra 1. januar 2022 for bygninger bygget før 31. december 2020 (denne nedskæring er indstillet til at definere eksisterende byggeri), er det kun bygninger med energiklasse A (Energy Performance Certificate på engelsk), der kan kategoriseres som grønne investeringer. Alternativt er de bygninger, der på nationalt plan eller i nationale regioner rangerer blandt de 15% af de bygninger, der præsterer bedst med hensyn til drivhusgasemissioner.

Dette vil naturligvis blive opdelt i bygningstype. Om dine ejendomme ligger inden for disse 15% kræver naturligvis en nøjagtig beregning af din ejendomsporteføljes CO2-udledning samt et indeks fra Energistyrelsen, der kan bruges til at bestemme præcis, hvilke bygninger der indgår i top 15%.

Som et foreløbigt værktøj kan du bruge Energistyrelsens statistik over distribution af energimærker.

Forordning om bæredygtig finansiel oplysning

Ikrafttrædelsen af nogle af artiklerne i denne forordning er blevet udsat, da det har været en vigtig opgave for Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) at udarbejde et omfattende sæt af 13 reguleringsmæssige tekniske standarder (RTS). Det fremgår af en pressemeddelelse fra Europa-Kommissionen den 25. november 2021. Arbejder du i en stor finansiel virksomhed med mere end 500 ansatte, betyder det, at virksomheden skal offentliggøre den første erklæring om Principal Adverse Impact (PAI) senest den 30. juni 2023. Denne dato er således flyttet to år fra det, der oprindeligt blev angivet i lovteksten. Dette er af afgørende betydning for store virksomheder, da denne erklæring gælder for regnskabsåret 2022, hvorfor du allerede nu bør indarbejde due diligence-politikker inden for bæredygtighed og deres bæredygtighedseffekt som en integreret del af din rapporteringsordning. Dette skal også vises som meget specifik information på dit websted.

Hvis du er nysgerrig efter mere, eller du har endnu flere spørgsmål, vil vi meget gerne prøve at give nogle svar eller prøve at hjælpe dig undervejs. Du er velkommen til at kontakte os!

Sebastian Stølen-Bosse, Forretningsudvikler, Legacy